Hampsæbe – Sæbeværkstedet

Mild sæbe til krop og hår

Hampolie, der presses af hampplantens frø, besidder en lang række gode hudplejende egenskaber. Den virker helende og reparerende, og sæben er således god til både hud og hår, ikke mindst tør, irriteret hud eller hårbund.

Sæben er uden æterisk olie og kan derfor anvendes af både børn og de fleste allergikere.

100gr

DKK 47,00

Forsæbet økologisk jomfruolivenolie (sodium olivate), forsæbet kokosolie (sodium cocoate), forsæbet olie af økologiske hampefrø (sodium cannabis sativa)

Den økologiske hampolie i sæben kommer fra Nyborggård, et vestjysk familielandbrug, hvor det nu er 2. generation, der dyrker hamp, hør, boghvede. morgenfrue og andre økologiske afgrøder. se også www.nyborggaard.dk

Generelt om sæberne fra sæbeværkstedet:

De faste sæber er fremstillet efter koldprocesmetoden, en enkel proces der skåner miljø og materialer. Sæberne indeholder kun naturlige ingredienser, og de er lavet med omtanke. Derfor kan de tåles og nydes af de fleste. De har alle et højt indhold af naturlig glycerin, samt et vist indhold af uforsæbet olie, der gør sæberne mindre udtørrende end mange industrielt fremstillede sæber.

Hovedbestanddelen af sæberne er økologisk olivenolie.

Sæberne indeholder ikke syntetisk fremstillede olier, farvestoffer eller konserveringsmidler.

En del af sæberne fremstiller vi på værkstedet i Karlslunde. Andre fremstilles i Grækenland hos en familie, der, ligesom sæbeværkstedet selv i en årrække har fremstillet håndlavede sæber. Sæbeværkstedet har givet dem egne opskrifter og leverer en del af råvarerne for at sikre, at kvaliteten er den samme, som når de selv fremstiller sæben.

Lidtgrønnere.dk anvender cookies for at gøre din oplevelse bedre.